WelfareTech and most of the Danish Social and Care worker education institutions invites for the yearly meeting, where focus is on health and care technology and how that is integrated in the education of the future care assitants.
Event language:
SOSU EVENT 2019: SOSU’er tør eksperimentere med velfærdsteknologi
Vær med, når vi mødes og dyrker modet til at udforske velfærdsteknologier på skoler og i praksis i kommuner og regioner. Få nye metoder til uddannelse og videreuddannelse, og udvid dit netværk på tværs af offentlige og private skel.
SOSU Nord
På Sporet 8 A
9000 Aalborg
Start: 14.05.2019 | kl. 09:30
Slut: 14.05.2019 | kl. 15:30
Indenfor SOSU-faget tør man afprøve et væld af teknologier og lære fra sig henad vejen. SOSU-skolerne er på en velfærdsteknologisk dannelsesrejse, hvor skolerne og eleverne er ved at omdanne deres DNA, så teknologi fremover er en naturlig del af SOSU-arbejdet og SOSU-identiteten. Når en SOSU-medarbejder skal ud at screene behov hos fru Jensen, så er det med teknologibriller på, fordi hun skal have et godt liv med sundhed og livskvalitet i sit eget hjem. Både indenfor ældreområdet, psykiatriområdet og børne- og ungeområdet er det SOSU’erne, der vil gå foran med teknologier, der skaber tigerspring i værditilbuddet til borgeren.
I løbet af dagen vil du opleve:
- Faglige oplæg
- Demonstration og afprøvning af innovativ velfærdsteknologi
- Videndeling om det gode samarbejde imellem SOSU-skole, kommune og virksomhed
- Nyeste praksiserfaringer med brug af Virtual Reality
Målgruppe
- Velfærdsteknologiansvarlige og undervisere på SOSU-skoler
- Uddannelsesansvarlige og fagpersonale i kommuner og regioner, der samarbejder med SOSU-skoler
- Virksomheder der ønsker at indgå i samarbejde med SOSU-skoler
- Andre der arbejder med tilpasning af uddannelser, så velfærdsteknologi inddrages
Program
09:30 Du registrer dig, får lidt morgenmad og netværker i udstilling
10:00 Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark og Welfare Tech byder dig velkommen til årets teknologievent for hele SOSU-branchen og dens samarbejdspartnere
V/ René Martin Larsen, videnscenterleder i Velfærdsteknologicenter Vestdanmark og Krista Ebsen Blaabjerg, seniorkonsulent i Welfare Tech
10:10 I Danmark speeder vi op for brugen af velfærdsteknologi på SOSU-området – hvordan kan du være med?
V/ René Martin Larsen, videnscenterleder i Velfærdsteknologicenter Vest og Maj Brritt Weidinger, projektleder for Velfærdsteknologicenter Øst
Undervisningsministeriet har nedsat videnscentre på landets erhvervsskoler for at sikre, at den teknologiske udvikling bliver matchet med kompetenceudvikling og behov på arbejdsmarkedet. Hør om dine muligheder for at samarbejde med landets to videnscentre for velfærdsteknologi på SOSU-området. Bliv inspireret til at samarbejde med centrene og deres samarbejdspartnere, så du kan implementere teknologi i SOSU-uddannelsen og i praksis i kommuner og regioner.
10:30 Velfærdsteknologi-surprise
Du må vente lidt endnu, før vi løfter sløret…
11:00 Tag en kop kaffe og vælg de faglige spor, som du er mest interesseret i at deltage i
Du kan to gange i løbet af dagen vælge at følge et fagligt spor. Der er 4 spor at vælge imellem, så du kan deltage i 2 spor.
11:15 Deltag i et fagligt spor:
- Spor 1: Virtual Reality (VR) på tværs af uddannelser og praksis i ældreplejen, børne- og ungeområdet og i psykiatrien
VR er en teknologi, som revolutionerer pædagogik, omsorg og pleje på tværs af de fagområder, hvor SOSU’er bidrager i samfundet. Få indsigt i mulighederne og prøv kræfter med teknologien.
- Spor 2: Makerspace (Innovativ læringsmetode)
- Spor 3: Guidede ture i udstillingen
Du bliver guidet rundt i en lille eksklusiv udstilling med produkter, der relaterer sig til dagens program. Du afprøver nogle funktioner ved teknologierne, og du kan påbegynde dialog om mulige samarbejder med leverandørerne.
- Spor 4: Pædagogik og velfærdsteknologi
Hvordan bliver teknologi en naturlig del af undervisningen? Hvordan kan teknologi både være en metode og et tema. Bliv inspireret af, hvad andre SOSU-skoler gør.
12:15 Nyd din frokost, deltag i konkurrencer og afprøv teknologi, når FUTURE LABS åbnes
13:15 Deltag i et fagligt spor (de samme spor som før frokost)
14:15 Se resten af udstillingen, nyd lidt snacks og brug dagens sidste mulighed for at netværke
14:45 Virtual Reality (VR) – De nyeste resultater og perspektiver
v/ Sune Buch-Sloth, chefkonsulent for velfærdsteknologi i Rødovre kommune
VR er i løbet af kort tid blevet tilgængeligt for alle mennesker. SOSU’er kan roligt kaste sig ud i at eksperimentere med teknologien, for nu kan du få udstyr, der er brugervenligt og billigt. Hør om de gode resultater på både social- og sundhedsområdet, og bliv inspireret til med VR at gøre en forskel for menneskers livskvalitet. Du bliver helt sikkert overrasket og går hjem med ideer, der kan gavne mennesker med såvel fysiske som psykiske udfordringer.
15:15 Vi samler op og ser fremad
Vi løfter sløret for SOSU EVENT 2020
15:30 Dagen afsluttes
Offentliggørelse af billeder og video
Read more here:
https://www.welfaretech.dk/arrangementer/2019/maj/sosu-event-2019-sosu-er-toer-eksperimentere-med-velfaerdsteknologi